Jeg deler, min interesse for og fascination af Vincent van Gogh, med mange andre. Han var en meget spændende person, helt sin egen, med egne nye opfattelser af hvordan man skulle gengive det man så. Han ønskede ikke hans malerier skulle ligne fotografier, men skulle vise hans opfattelse af det han så. Som så mange andre store kunstnere og personligheder var han ikke værdsat i sin samtid. Vi burde tage ved lære af dette - historien har jo vist at mange af de der skilte sig ud bidrog med noget særligt...
Van Gogh var utrolig produktiv, han malede ca. 900 malerier og tegnede ca. 1100 tegninger i løbet af 10 år. Jeg syntes især godt om hans senere malerier, fra hans tid i Arles og Auvers, hvor farverne for alvor eksploderede. Det er tankevækkende at det var i denne periode hans sindssygdom udviklede sig og til sidst førte til at han skød sig.
Et af mine yndlings maleri i hans store katalog af mesterværker er hans portræt af Pere Tanguy.
Billedet er malet i vinteren 1887-1888, kort før han flytter til Arles. Pere Tanguy var farvehandler i Paris, han forsynede van Gogh, Paul Cezanne, Gauguin og andre kunstnere med materialer til en for dem overkommelig pris. Tanguy havde et mindre "galleri" i sit baglokale, hvor han havde malerier af van Gogh og andre kunstnere hængende. I denne periode var van Gogh meget inspireret af japanske træsnit, som han købte flere af og fik lov at hænge disse op hos Tanguy. De danner baggrund for hans portræt af Tanguy. Portrættet er også specielt ved den manglende dybte i billedet, det virker næsten 2 dimensionelt - Tanguy smelter næsten sammen med de japanske figurer, der næsten virker mere levende end Tanguy.
Det menes at der kun blev solgt ét billede af Vincent van Gogh mens han levede. Næsten alt hvad han producerede sendte han til sin bror Theo (uden hvis økonomiske støtte Vincent ikke havde kunnet arbejde med sit maleri). I februar 1890 sælger Theo (der arbejdede for et galleri i Paris) maleriet - Rød vinmark - til Anna Boch for 400 francs. Anna Boch var en samtidig kunstner der kendte Vincent gennem hendes bror Eugène Boch. Rød vinmark er et af de skønne farvestrålende billeder van Gogh malede i hans tid i Arles.
Kornmark med ravne malede van Gogh i juli 1890, kun få uger før han skød sig selv. Mange mener at det er en blanding af hans maleristiske testamente og hans selvmords brev, der illustrere hans følelse af håbløshed med veje der fører ud i marken og slutter der, fører ingen steder hen, som kunne han ikke se nogen vej for ham selv. Hvad der end måtte have have foregået i hans mørklagte sind er billedet for mig et bevis på at han trods hans sindstilstand, eller måske i kraft af hans sindstilstand fortsat evner at få motiv, streg og farve til at udtrykke noget ganske enestående.
"Jeg oplever en forfærdelig klarhed i de øjeblikke, hvor naturen er så smuk. Jeg er ikke længere mig selv bevist og billederne kommer som i en drøm."
Vincent og hans bror Theo's tætte skæbnefællesskab understreges på underlig vis ved at Theo dør kun et ½ år efter Vincent. Theo's jordiske rester bliver i 1914 flyttet og bisat ved siden af Vincents grav i Auvers.