Første gang jeg stiftede beskendskab med Tom Peters arbejde og ideer var i 1994 da jeg deltog i et seminar i London. Seminaret var baseret på Tom Peters og Robert H. Waterman's bog "In Search of Excellence". Mødet med Tom Peters ideer og tanker var inspirerende og åbnede min horisont mod andre måder at gøre tingene på.
Senere samme år var jeg til Tom Peters seminar i Stockholm "Beyond Business as usual" hvor jeg oplevede Tom Peters på scenen - han gav en meget inspirerende præsentation.

Tom Peters er på godt og ondt indbegrebet af en amerikansk management guru. 
"På godt" fordi han på en glimrende måde formidler de nye tanker og ideer der opstår i et USA hvor der er højt til loftet, hvor mennesker der forfølger deres drømme hyldes og hvor der er plads til forskellighed.
"På ondt" fordi han på ægte amerikansk vis ikke beskæftiger sig, med eller forholder sig til virksomhedsledelse og virksomhedsudvikling i relation til samfundssociale forhold eller i kontekst med ressourceknaphed og miljøhensyn.

Der er ingen tvivl om at vi i Europa bør fokusere meget mere rendyrket på business end vi gør det i dag - men vi er alle en del af det samfund vi lever i - ideer og koncepter skal også kunne ses i en bredere samfunds og miljømæssig kontekst.

Men lad mig sige det lige ud - jeg er en Tom Peters fan!

Siden hans første bog "In Search of Excellence" har jeg læst mange af de bøger han har udgivet, "Thriving on Chaos", "Crazy Times Call for Crazy Organizations", "The Pursuit of WOW!", "The Circle of Innovation", "Re-imagine! Business Excellence in a Disruptive Age", "The Little BIG Things: 163 Ways to Pursue EXCELLENCE". 

Gennemgående i alle hans bøger er, jagten på de hellige køer,  passionen for business excellence, empowerment of people, jagten på innovationens indre væsen og udvikling af nye ideer.

"In Search of Excellence" fremhæves ofte som hans bedste og mest betydende bog, formegentlig fordi den da den udkom i tilbage 1982 havde en helt ny tilgang til virksomhedsorganisering. 

Re-imagine fra 2003 er en af hans bedste. Her tager han for alvor fat på hvor meget "business" har ændret sig - tidligere lærebøger kan brændes - de gamle regler gælder ikke mere - det er bedre med mellemrum at destruere-og-genopfinde sin virksomhed end fortsætte driften med kontinuerlige små forbedringer.
Som dokumentation for hans påstand henviser han bl.a. til Richard Foster and Sarah Kaplan's bog, Creative Destruction: Why Companies That Are Built to Last Underperform the Market, hvor en undersøgelse af "Standard & Poor's top 500", en liste af 500 top firmaer i USA. "Standard & Poor's top 500" blev født i 1957 40 år efter var kun 74 af de 500 selskaber stadig i live - 85% var altså afgået ved døden... og kun 12, 12! (2,4%) havde gjort det bedre (i form af værdiskabelse) end markedet generelt. "Markedet" hvor virksomheder fødes og dør hele tiden har altså over 40 år skabt en højere procentuel værdi end 488 af de 500 største virksomheder der burde have haft optimale betingelser og blev drevet i kontinuerlig drift af de bedste, højest lønnede, professionelle ledere....

”Incrementalism is innovations worst enomy" - Nicholas Negroponte.


Ovenstående viser bedre end meget andet, hvor vigtigt det er at skabe gode betingelse for innovation og for etablering af nye virksomheder - de gamle vil simpelthen ikke overleve. Så hvis ikke der skabes nye virksomheder i en lind strøm vil vi, i videnstidsalderen, opleve hidtil uset tilbagegang i den vestlige verden.
I sær i Europa, hvor "business as usual", statsstøtte til landbrug og eksisterende industri, stadig er fremherskende, får vi et problem hvis vi ikke flytter fokus mod nyskabelse og forstår nødvendigheden af "omsætning" af virksomheder.

Statsstøtte til landbrug og eksisterende industri er meget mere skadelig for innovation end "incrementalism" - hvorfor udvikle nyt så længe staten betaler os for at producere det vi gør i dag.

"In Search of Excellence" og "Re-imagine!" burde være på litteraturlisten i en hver uddannelse der har med virksomhedsledelse, organisation og udvikling at gøre. At "In Search of Excellence" fra 1982 stadig burde være på litteraturlisten siger noget om hvor lidt jeg har set management holdninger og ideer ændre sig de sidste 30 år.